Kontakt mig på - kontakt@nytmobilabonnement.dk

Find hurtigt og nemt et billigt mobilabonnement her..

OiSTER

69 Kr. pr. måned
    • 0 kr i oprettelse
    • 2 GB data
    • 3 timers tale
    • Fri SMS/MMS
    • Ingen binding
    • 69 kr første måned

OiSTER

79 kr. pr. måned
    • 0 kr i oprettelse
    • 5 GB data
    • 6 timers tale
    • Fri SMS/MMS
    • Ingen binding
    • 79 kr første måned

OiSTER

89 kr. pr. måned
    • 0 kr i oprettelse
    • 8 GB data
    • 10 timers tale
    • Fri SMS/MMS
    • Ingen binding
    • 89 kr første måned

Call Me

99 kr. pr. måned
    • 0 kr i oprettelse
    • 11 GB data
    • 7 timers tale
    • Fri SMS/MMS
    • Betalingsgebyr på 6,5 kr.
    • 105,5 kr første måned

Call me

149 kr. pr. måned
    • 0 kr i oprettelse
    • 11 GB data
    • 12 timers tale
    • Fri SMS/MMS
    • Betalingsgebyr på 6,5 kr.
    • 115,5 kr første måned

Her oven over kan du finde det billigste mobilabonnement til dit behov. Er du ikke sikker på, hvad dit behov er, så bør du bruge 10-15 min på at læse videre ned på siden. Så vil jeg guide dig igennem mobilabonnementsjunglen.

Hvorfor skifte mobilabonnement?

Der kan være mange penge at spare ved jævnligt at skifte mobilabonnement. Der kører en konstant priskrig mellem teleselskaberne, og der kommer hele tiden et nyt, bedre og billigere mobilabonnement. Derfor bør du skifte mobilabonnement hvert halve år, hvis du vil spare flest penge på din mobilregning.

Hvad er forskellen på de forskellige mobilabonnementer?

I bund og grund er det ligegyldigt, hvilket teleselskab du vælger. De sælger alle et mobilabonnement der gør, at du kan holde kontakten med venner og familie. Der er dog store forskelle på de services og funktioner som de forskellige teleselskaber tilbyder. Der er stor forskel på sammensætningen af mobilabonnementerne, priserne på mobilabonnementerne og dækningen hos de forskellige teleselskaber.

Vi har nok alle oplevet at vi ikke har kunnet få forbindelse med vores mobiltelefoner og det er en rigtig “træls” situation at stå i. Derfor er dækning en rigtig vigtig parameter at kigge på, når du vælger nyt mobilabonnement.

Er du forældre og skal have et billigt mobilabonnement til dine børn, kan du også undersøge, hvilket features de forskellige teleselskaber tilbyder. Du kan blandt andet få en øvre forbrugsgrænse, så dine børn ikke kan bruge over x antal kroner i måneden, hvilket mange forældre vil sætte pris på. Du kan også opleve at nogle teleselskaber tilbyder gratis samtaler mellem kunder der bruger deres abonnement, hvilket igen kan være en fordel, hvis i er en familie der snakker meget i telefon med hinanden.

Så alle teleselskaber tilbyder i bund og grund det samme, men der er stor forskel på, hvilken sammensætning deres mobilabonnementer har, hvor god prisen og dækningen er samt, hvor mange ekstra features de tilbyder.

Hvad har jeg brug for af mobilabonnementer?

Det kan være noget af en jungle at finde det rigtig mobilabonnement til dit behov, hvilket også er grunden til at mange folk betaler for dyre abonnementer de ikke har brug for. For at finde det optimale mobilabonnement skal du vide følgende:

  • Hvor meget taler du i telefon om måneden?
  • Hvor mange sms/mms sender du i måneden?
  • Hvor meget data har du brug for i måneden?

Når du kender svaret på disse tre spørgsmål kan du nemt finde det billigste mobilabonnement til dit behov. Det anbefales at lægge lidt ekstra til, så du ikke ender med et mobilabonnement der er for lille, da det koster ekstra at overskride abonnementets grænser.

Hvad betyder data og, har jeg brug for data?

Data skal du bruge, hvis du går på internettet på din mobil, eller bruger apps der skal bruge internettet. Data er en betegnelse for informationer du sender/modtager på din mobil. Hvis du f.eks vil sende en mail på din mobil, bruger du data til at sende mailen via 3/4G nettet.

Du har kun brug for data, hvis du har en nyere telefon, hvor du bruger de funktioner der er afhængige af internettet. (Mail, Apps, Facebook osv.) Hvis du kun bruger din telefon til at sende sms/mms, ringe og tage billeder, så har du ikke brug for data.

Hvis du kun bruger din telefon derhjemme eller et sted, hvor du kan logge på et trådløst netværk, så har du heller ikke brug for data i dit mobilabonnement.

Du har dog brug for data så snart du vil sende/modtage mails på farten, tjekke noget på nettet eller bruge en eller anden sjov app, uden at være tilkoblet et trådløst netværk i hjemmet.

Det smarte ved at have data med i mobilabonnementet er at, du kan bruge din mobil som en “mini” computer overalt. Du kan hurtigt komme på nettet, og undersøge vejr forholdene, trafikken, nyheder eller tjekke mails. Sidder du og arbejder meget med din computer, kan du også tilkoble computeren til mobilens data, så du kan være på internettet med computeren, via din telefons 3/4G netværk.

Hvor meget data skal du så bruge?

For at give dit et lille indblik i, hvor meget data du skal bruge, kan du kigge på listen nedenunder. Tallene er baseret på information fundet på telmores hjemmeside. Du kan se den samlede liste her:  https://www.telmore.dk/mobil/download-fylder

Hjemmeside:

  • Ekstrabladets forside = 3,7 MB.
  • DMIs forside = 0,44 MB.
  • TV2s forside = 3 MB.
  • DRs forside = 1 MB.

Mail:

  • Læs mail = 0,02 MB.
  • Læs mail + vedhæft fil = 0,39 MB.

Musik:

  • Radio (1 min) = 0,5 MB.
  • Video (youtube 1 min) = 2-5 MB.

App:

  • Download en app = 4 MB.

Billeder:

  • Upload/download høj kvalitetsbillede = 1 MB.
  • En opdatering på facebook med billede = 0,49 MB.

Hvis du syntes det lyder som om, du skal bruge meget data, så fortvivl ikke. Jeg er selv en rigtig stor forbruger af internet på mobilen, og bruger den engang imellem til min computer også. På trods af det, kan jeg sagtens klare mig med 3GB data. Jeg har kun en gang overskredet denne grænse, da jeg brugte mobilen som internetforbindelse til computeren tre skoledage i træk.

Hvis du bruger mere data end du har købt, vil din internet forbindelser blive så lav, at du knap nok kan bruge internettet på din mobil. Ved nogle teleselskaber kan du tilkøbe lidt ekstra data forbrug, hvis det skulle blive nødvendigt. Det anbefales dog altid at logge på et trådløst netværk, hvis det kan lade sig gøre, da du så ikke bruger noget af din data mængde.

Hvor meget taletid skal jeg bruge?

Taletid er den tid du betaler for at snakke i telefon om måneden. Køber du f.eks. 5 timers tale i måneden og kun snakker 4 timer, betaler du altså for mere taletid end du bruger. Desværre fungere det IKKE på den måde, at du så kan snakke 6 timer i telefon måneden efter.

Hvis du ikke snakker så meget i telefon, kan du nøjes med at købe et mobilabonnement, hvor du kun betaler pr. min du snakker. Det kan dog oftest anbefales at købe et abonnement med x antal timers tale.

Hvad hvis jeg taler mere end de timer der er med i mit mobilabonnement?

Snakker du mere i telefon end du har købt med i dit abonnement, så koster det et mindre beløb for hvert påbegyndt minut udover de timer du har betalt for. Har du derfor købt 5 timers tale, men snakker 5½ time den ene måned, skal du betale for 30 min ekstra. Det koster som regel under 1 krone i minuttet, men afhænger af mobilabonnement.

Hvordan skifter jeg mobilabonnement?

  • Find det mobilabonnement du helst vil have. Brug mobilabonnements sammenligningstabellen i toppen.
  • Klik dig ind på teleselskabets hjemmeside.
  • Hvis den ikke husker den pakke du har valgt, klikker du på det mobilabonnement du vil have.
  • Processen herfra er forskellig fra teleselskab til teleselskab. Jeg har taget udgangspunkt i Telmore.
  • Nu skal du vælge om du ønsker at beholde dit nuværende mobilnummer eller om du vil have et nyt mobilnummer.
  • Hvis du vælger et nyt mobilnummer, kan du vælge mellem flere forskellige.
  • Du skal nu vælge om du vil oplyses i telefonbogen og om du har en telefon der bruger normalt/micro Sim-kort (f.eks. Iphone 4-4S) eller et Nano Sim-kort. (f.eks. Iphone 5).  Er du i tvivl om, hvilket Sim-kort din telefon skal bruge, kan du søge på google ved at skrive: “Hvilket Sim-kort bruger en —- “, eller du kan skrive til mig, så skal jeg nok undersøge det for dig.
  • Du kan nu vælge ekstra features, så som automatisk optankning eller spærring, hvis du bruger mere end du har i dit abonnement. Jeg anbefaler at bruge automatisk optankning, hvis du har nogenlunde styr på dit forbrug. Har du et barn der bruger telefonen uhæmmet, kan det ikke anbefales.
  • Du skal nu indtaste dine personlige oplysninger, så som CPR-nummer, navn, adresse og e-mail. Du skal ikke være nervøs for at indtaste disse data. De bliver opbevaret meget sikkert.
  • Du skal nu læse vilkårene igennem og acceptere kontrakten.
  • Nu skal du betale og afvente dit nye og billigere mobilabonnement.

I forbindelse med flytning af telefonnummer, skal du oplyse til det nummer der står bag på dit Sim-kort. Du skal derfor tage Sim-kortet ud og indtaste numrene. Hvis du ikke ved, hvordan Sim-kortet tages ud, kan du kontakt mig, så vil jeg guide dig igennem det, eller du kan lave en hurtig søgning på Google. “Hvor sidder Sim kortet i en Iphone 4S?”. Tilpas selvfølgelig mobilen model efter din mobil. Du kan også kigge i mobilen manual, hvor du også kan læse mere om Sim kortets placering og udskiftning af det.

De ældre telefoner (Ikke smartphones) sidder Sim-kortet som regel under batteriet. Ved Smartphones sidder simkortet som regel på siden af telefonen.

Hvor lang tid tager det at skifte mobilabonnement?

Fra du bestiller, går der oftest mellem 30-45 dage, før dit mobilabonnement er skiftet. Dette skyldtes, at du ikke bare kan skifte mobilabonnement fra den ene dag til den anden. Du kan opsige det når som helst, men du skal betale måneden ud som minimum. Det vil sige at, hvis du opsiger dit mobilabonnement d. 5 december, så skal du som minimum betale indtil d. 31 december. Ved nogle teleselskaber har du også 30 månedes opsigelse, hvilket vil sige at, hvis du opsiger dit abonnement d. 6 december, så skal du betale indtil d. 31 Januar, da du er bundet 30 dage + resten af måneden.

Hvad sker der efter jeg har bestilt nyt mobilabonnement?

Når du har bestilt nyt mobilabonnement modtager du en ordrebekræftelse via mail. Der går nu et par dage, før du igen modtager en mail eller et brev, hvor du vil få oplyst, hvornår dit mobilabonnement vil blive skiftet. Det tager lige et par dage, da dit nye teleselskab skal have opsagt dit mobilabonnement ved dit tidligere teleselskab. Du modtager nu også et brev med dit nye sim-kort samt instruktioner på, hvordan du skal aktivere dit nye sim-kort. Når dagen oprinder, hvor dit nye mobilabonnement starter, indsætter du bare dit nye sim-kort og din telefon virker nu som før, bare med dit nye mobilabonnement.

Hvordan ved jeg det er tid til at skifte Sim-kort?

I en af de mails du modtager, vil der stå, hvornår dit mobilabonnement bliver flyttet altså, hvornår du skal indsætte dit nye Sim-kort. Får du ikke indsat dit nye Sim-kort på dagen, så vil din telefon ikke kunne sende sms/mms eller ringe, indtil dit nye Sim-kort er kommet i.

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke vil skifte mit mobilnummer?

Du behøver ikke at skifte mobilnummer når du skifter mobilabonnement. Du kan vælge at få dit mobilnummer flyttet med over på dit nye mobilabonnement. Det tager som regel 30-45 dage at få skiftet abonnement, hvis du vil beholde dit gamle mobilnummer. Du kan selvfølgelig bruge din telefon i mellem tiden. Du vil bare på et tidspunkt blive oplyst om, at du nu skal indsætte dit nye sim-kort.

Kan det betale sig at købe ny telefon samtidig?

Hvis du har en ældre mobil, og gerne vil have en nyere en af slagsen, så er det en god mulighed for at købe en ny telefon samtidig. Du skal dog være opmærksom på, at der ofte er et begrænset udvalg af mobilabonnementer til nye telefoner, og du vil ofte være bundet i 6 måneder af mobilabonnementet. Du kan dog frit vælge at skifte mobilabonnement efter de 6 måneder er gået. Når du køber en mobiltelefon med et abonnement, vil du betale et højere beløb de første 6 måneder da du samtidig afbetaler på din mobiltelefon. Alternativt kan du købe en mobiltelefon uden abonnement, men den koster så også noget mere.

Hvorfor er der nogen gange binding på mobilabonnementer?

Når du køber en telefon er der bindinger på abonnementet, for at teleselskabet kan tjene lidt penge på dit køb. Hvis der ikke var binding på, kunne du ikke købe en ny telefon for 1kr + abonnement. Dertil er der oftest binding på nye mobilabonnementer, da det koster teleselskabet lidt penge hver gang du vil skifte abonnement.

Hvordan er dækningen der, hvor jeg bor?

I Danmark findes der mange teleselskaber, men der er faktisk kun fire af dem der har deres egne mobilmaster. Det vil sige at de andre teleselskaber låner disse mobilmaster.

De fire teleselskaber der har mobilmaster i Danmark er:

  • TDC
  • Telenor
  • Telia
  • 3

Det vil altså sige, at hvis du oplever dårlig forbindelse med et Telenor abonnement, så skal du skifte til et teleselskab der ikke bruger Telenors mobilmaster, da du så vil have samme problem igen.

Her kommer der en kort liste over, hvilke teleselskaber der bruges hvilke master og, et link til deres dækningskort, så du kan se om du er dækket af deres forbindelse der, hvor du bor:

TDC mobilmaster:

  • M1.
  • Mtel.
  • Onfone.
  • TDC.
  • TELMORE.

TDCs Dækningskort.

Telenors mobilmaster:

  • BiBoB.
  • CBB Mobil.
  • Lebara Mobil.
  • OK mobil
  • Telenor.

Telenors dækningskort.

Telias mobilmaster:

  • Call me.
  • Telia.

Telias dækningskort.

3s mobilmaster:

3s dækningskort.

Hvor ofte bør jeg skifte mobilabonnement?

Køber du en ny telefon med abonnement, bør du undersøge om du kan få et billigere mobilabonnement så snart din binding er udløbet. Der kan være mange penge at spare på mobilabonnementer og mobilsælgerne får ofte solgt alt for store mobilabonnementer med til deres telefoner, så de kan tjene lidt ekstra. Efter et halvt års tid, hvor bindingen udløber vil du have et overblik over, hvor meget du i realiteten har brug for, og dermed kan du hurtigt finde et mobilabonnement der passer bedre til dine behov og samtidig er billigere for dig.

De fleste vil hurtigt kunne finde et abonnement der er 50-100 kroner billigere i måneden. Der er altså 600-1200 kr om året pr. person. Forestil dig så, hvis i er fire i en husstand. Så er det mange penge på et år.

Hvilket teleselskab er det bedste?

Telebranchen er en ubarmhjertig branche da mange mennesker ikke har forstand på mobiler og mobilabonnementer og dermed lader deres uvidenhed gå ud over sælgeren i butikken eller på nettet. Mange mobilsælgere lokker uden tvivl forvirrede mennesker til at binde sig til diverse mobilabonnementer, men der er desværre mange der bare ikke undersøger sagerne først og dermed går rundt og fortæller alle, hvor dårlige og svinske teleselskaberne er. Du vil ikke bestille en ferie, uden at have læst om stedet først. Det skal du heller ikke gøre med mobilabonnementer. Undersøg altid hvad du har brug for, og find ud af hvad priserne er rundt omkring.

Kundernes uvidenhed afspejler sig også, hvis vi kigger på teleselskaberne trustpilot bedømmelser, der er mildestalt elendige i forhold til så mange andre brancher. Jeg har endnu ikke haft dårlige oplevelser med teleselskaber, på trods af at jeg har været kunde hos både TELMORE, OiSTER, Telia, TDC, 3 og Telenor.

Du skal derfor ikke være så bekymret for, hvad andre siger om telefonselskaberne. Baser i stedet dit valg på baggrund af dine behov, prisen på abonnement og dækningen fra teleudbyderen. Pas også på med at vælg dit mobilabonnement ud fra f.eks. trustpilot bedømmelser, da langt de fleste anmeldelser kommer fra personer med en negativ mening, hvor de har brug for at komme af med lidt aggressioner, hvor i mod de kunder der er tilfredse, ofte ikke magter at ytre deres mening.

Hvilket teleselskab er det billigste?

Det er desværre umuligt at sige, hvilket teleselskab der har det billigste mobilabonnement, da det kommer an på, hvad dine behov er. Du kan dog bruge sammenligningstabellen øverst i denne artikel, hvor du får de nyeste priser fra de største danske teleselskaber og dermed kan finde det billigste mobilabonnement der passer til dit behov.

Skrevet af Kim Langholz

Tilbage til toppen