Anmeldelse af OiSTER

Jeg skiftede for to måneder siden mobilabonnement til OiSTER. Grunden til at valget faldt på OiSTER var, at jeg før har haft rigtig god erfaring (læs: dækning og oppetid) med 3’s telemaster, som også OiSTER bruger. Dertil havde en god pris på et abonnement der passede mig helt perfekt.

Jeg er en af de typer der bruger data utrolig meget, hvilket også er det vigtigste for mig når jeg vælger et nyt mobilabonnement. Jeg sidder og studere dagen lang på et internet der er alt andet end stabilt, og i fritiden arbejder jeg med online marketing, hvilket gør at jeg hele tiden skal kunne være på nettet. Dertil har jeg også brug for minimum 3 timers tale i måneden, hvilket OiSTER også kunne være behjælpelige med. Hvad angår SMS/MMS er jeg for længst kommet over teenage perioden, og skriver nu ikke længere 100 sms’er om dagen, men nærmere 100 sms’er om måneden. Jeg har altså ikke det store brug for fri SMS/MMS, men da OiSTER kun har mobilabonnementer med fri SMS/MMS, måtte jeg jo tage det med.

Nu har jeg så brugt OiSTER i to måneders tid, og må ærligt indrømme at jeg ikke har noget negativt at sige om dem. Bestillingen af abonnementet gik smertefrit, og jeg modtog to dage efter mit nye sim kort med posten. Jeg fik samtidig besked om, hvornår jeg kunne indsætte mit nye sim kort op på dagen, hvor signalet skiftede virkede min telefon med det samme!

Jeg har endnu ikke haft brug for OiSTERS support og kan derfor ikke sige, hvordan den er. Men kigger man en tur på deres trustpilot side, så er det ikke de mest overbevisende anmeldelser OiSTER har fået. De fleste klager over, at de ikke modtager sim kortet til tiden, og at signalet ikke virker når de skifter sim kort. Hvad dette angår har jeg selv super gode oplevelser med OiSTER, men skal selvfølgelig ikke kunne udelukke at jeg har været heldig.

Du bør dog tage trustpilot anmeldelserne med en gran salt. Dem der som oftest går ind og anmelder, er dem der har haft en dårlig oplevelse, eller en meget god oplevelse. Der er noget større chance for, at en person med en dårlig oplevelse anmelder dem, end at en person med en god oplevelse anmelder dem. Se bare mig. Jeg har indtil videre gode oplevelser, men har ikke bedømt dem på trustpilot, da jeg er doven, og ikke gider. :)

Du skal selvfølgelig selv vurdere om OiSTER skal være dit nye mobilselskab, men jeg kan indtil videre kun sige god for dem. Har du andre oplevelser, vil jeg selvfølgelig gerne høre om dem. :)